mandag den 31. august 2015

Krukkede krukker.

ArtAcademy.dk har besøgt keramiker Anni Jensen, Keramikværkstedet i Holstebro. Det er der kommet dejlige billeder og en skøn månedsopgave ud af.


Det er Annis egne værker, indsamlede antikviteter, franske fristelser, dufte, farver og forskellig smag, der møder kunderne i den smukke gamle bygning bag gågaden i Holstebro. Når man bevæger sig rundt i forretningen oplever man især Annis fremragende æstetiske sans for at samle og opstille stilleben, farver og blandinger af egne og andres værker af gammelt og nyt, former og farver. Hele butikken er som små udstillingsvinduer, der udfordrer sanserne. 
Inspireret af oplevelsen, hvor vi tegnede skitser og tog en masse fotos og notater, har jeg nu samlet ideer til de næste måneders medlemsudfordringer, som vi i september kalder Krukkede krukker - fra naturalisme til abstraktion. Følg med på Art Academys medlemsside og lær i denne måned nyt om komposition, dybde og rum med krukkede krukker. 
Se introen til månedsopgaven for september herunder:


Ingen kommentarer:

Send en kommentar