fredag den 17. oktober 2014

Det helt rette farvevalg til akrylmaling.

Nye farver på hylderne

Så har vi købt farver til kunstskolen
Efter mange spekulationer over hvilke farver vi skal sælge i butikken er valget faldet på to mærker.... plus lidt ekstra. Man har vel sine favoritter.

At vælge akrylmaling er en jungle. Der findes rigtig mange kvaliteter og mærker på markedet. Jeg har i årenes løb erfaring med alt fra Golden til Maries... Fra den fedeste kunstnerkvalitet til den kedeligste studiekvalitet, eller det der er værre... 
Men hvad skal man så vælge?
.

Først vil jeg dele farverne op i hhv. studiekvalitet og kunstnerkvalitet. Kunstnerkvalitet er for de professionelle. En kunstnerfarve er en farve fyldt med rene pigmenter og ganske lidt bindemiddel og vand. Jo renere pigment jo kraftigere farve - og jo dyrere pris. 
Alle professionelle kunstnere arbejder med kunstnerfarver som Golden. Det er også en dejlig maling, som at køre Ferrari. Men prisen er også den samme som en enkelt optankning af Ferrarien, så det er et valg. 

Lige under Golden ligger gode studiekvaliteter som System3, Galleria og Amsterdam. Disse kvaliteter er også udmærkede at male med. Lysægte, drøje og meget smukke i farvevalget. Man kan sværge til det ene eller andet mærke, afhængig af hvilke farvetoner man kan lide. En lidt tyndere, men stadig smuk studiekvalitet er Lukas, det tyske mærke i de meget behagelige flasker og et kæmpe farvesortiment. 

Men så går det ellers hurtigt ned ad bakke. Studiekvaliteten kan ende op med at være mere vand end farvepigment, meget kridtede og helt uden struktur. Nogle har sågar en mærkelig lugt... Så er vi nok der, hvor man ikke længere bør købe produktet. 


Dårlige farver giver dårlige og uens blandinger, smudsige, kridtede, sågar grumsede med "knaster" i malingen.. Og det giver selvfølgelig også en dårlig maleoplevelse og mange frustrationer. 

Jeg må fastlægge min målgruppe inden jeg vælger kvalitet. Er malingen til mig selv? Er den til kursister? til børn? til første gangs malere eller til professionelle? 
På kunstskolen er vi en blandet skare med forskellige behov. For år tilbage blev vi  meget opmærksomme på, at kursisternes malesucces hang rigtig meget sammen med hvilken farve de brugte. Gode farvetoner og kvaliteter gav dem bedre farveblandinger og dermed bedre malerier. 

Vi valgte allerede den gang at lave ALLE vores kurser inklusive materialer. På den måde ved vi at alle benytter samme maling, at alle farver blander sig ens, at vi nøjagtig ved hvilke farveblandinger, der giver de rigtig gode resultater. Det har giver meget ro på holdene, og glade kursister. Dels fordi de får gode ensartede resultater, og dels fordi de ikke behøver at pakke, slæbe og købe masse af ubrugelig maling, som de fortryder senere. 

På kunstskolen har jeg i dag, med hjælpe fra flere kunstnerkolleger,  valgt to mærker ud. Vi har valgt at benytte det tyske mærke Lukas, som er en god, flydende og farvestærk studiekvalitet, som vi har mange års erfaring med. 
Som noget helt nyt har vi lige sat en masse nye bøtter af mærket System 3 fra det anerkendte engelske firma Daler Rowney på hylden. Vi forventer os rigtig meget af den maling. Den har smukke, rene, neutrale farver. Den er meget pigmenteret og drøj i brug. Den er lysægte og får de fineste anbefalinger. Så vi håber at både vores kursister og vores kunder kommer til at tage farven til sig. 

System 3 forhandles hos os til 100 kr. pr 500 ml.  og som introtilbud 5 gange 500 ml til 450 kr. Samme pris gælder for Lukas, hvor vi dog også har en flaske med 250 ml. til 60 kr. 
Nå ja.. og så har vi jo lige købt 50 nye flasker Gulgrøn  fra Amsterdam.. den kan man jo ikke undvære.....

Jeg glæder mig til at benytte farven til mine kursister og til at sælge den til dig, når du kigger forbi Kunstskolen Sønderbygaard på kursus eller indkøb. 
Vi har åbent.. stort set altid.  Så du er velkommen til at lade dig inspirere på en tur rundt i vores dejlige lokaler. 







Ingen kommentarer:

Send en kommentar