søndag den 14. december 2014

Sand eller Stil





Gertrud Sand eller minimalistisk og stilrent. Hvad pynter i dit hjem i denne julemåned? Nisser, engle, guirlander, glimmer, kugler, dekorationer? Har du selv været i gang med lim og saks, eller har Bilka klaret det meste?


Vi klipper og klistrer, pynter op og gør klar til de næste ugers hektiske julehygge. Weekender i de kreatives tegn.
Der er blevet lavet julekonfekt- og kager, julepynt og julegaver.

Vi tager på juletur, og bryder hjernen med at finde på gode gaver til venner og familier.

Julestress- eller fred. Børnene har julelys i øjnene og sukker i blodet, og det er kun starten. 

Pisker du rundt i sidste øjeblik for at nå det hele inden freden og hyggen kan brede sig? Eller har du været på forkant og planlagt din jul? Jeg føler lidt, at man ofte bliver dikteret hvad man skal og ikke skal i julen … Forventninger, pres, og stress. Reklamer og gode tilbud løber efter os, og tvinger os til at tage stilling til mærkevarer og køtilbud. 

Vi må huske selv at styre julen et sted hen, hvor det er ok at slappe af og hvor det er ok at løbe fra forventningerne.
Julen må også godt give dig tid til at dyrke dig selv, nyde din egen hobby og dine interesser. 
Har du lyst at gå i skoven med dit barn eller barnebarn, så gå. 
Har du Lyst at male alene, så sæt dig ind ved siden af med god musik i ørerne og pensler i hånden


På Art Academy er der også gået jul i kunsten. Kreative ideer vælter ud både på papir, på glas og på lys.

Der males vinterlandskaber med nisser, sne og vi drømmer om en hvid jul, og laver gaver. Vi må ganske vist spille musik i baggrunden for at sløre regnens pisken mod de mørke ruder.


Vi har lagt et par inspirationsvideoer op på Art Academy, som du kan hygge dig med i juledagene.

Du kan følge linkene her.

Rigtig glædelig jul ønskes du af os på Art Academy. 

 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar