onsdag den 21. januar 2015

Inspireret til at male...

På Midtjyllands Kunstcenter i Bryrup er der torsdag aften kunstneraften.. Jeg skal stå ved staffeliet og snakker om mine malerier og hvor jeg får inspirationen fra...

Men hvad er inspiration egentlig, og er det overhovedet en størrelse man kan arbejde med i billedkunst?

For mig er inspiration lys, luft, lyd og farver. Det er sanserne på arbejde. Inspiration er, som når vi er på ferie og oplever et nyt land, en ny by eller et helt ukendt motiv. Vi undersøger hver en detalje, dufter til maden, smager, mærker livet og nyder vejret.
Gennem arbejdet med billederne trækkes man ind i det samme univers. Man lader sig omslutte af oplevelser og prøver at udtrykke både farver, lys og stemning gennem et utal af pensels strøg

Det lyder meget idealistisk, og det sker da også indimellem at inspirationen styrer maleriet, men i det virkelige liv, handler billedarbejdet om et godt håndværk tilsat farvesans, viden om komposition, maleteknikker, effekter tilsat ikke så lidt held! 

At male bliver hurtigt en altopslugende interesse, og kan i perioder koste nattesøvn og give forbløffende mange samtale emner, fordybelse og glæde. 

Se meget mere om inspiration og mine malerier i disse nye film, som er optaget af Midtjyllands Kunstcenter og som vises på TV2 s lokale stationer. Den første film er en intro på 3 min... den næste en halv time.. 
Rigtig god fornøjelse.

Kærlig hilsen
Christina Kjelsmark





Ingen kommentarer:

Send en kommentar